
Underholdende musikforedrag om TV-2
Med Morten og Mikael
Der er TV-2-fans overalt. Siden 1981 har de fire herrer fra Aarhus med deres orkester nemlig lagt lydtæppe til generationer af danskeres liv, og de har den dag i dag titusindvis af fans i alle aldre. Derfor er Morten og Mikaels foredrag og andre arrangementer om TV-2 oplagte på alt fra aftenskoler, højskoler, biblioteker, efterskoler til firmaer eller til private arrangementer, hvor de inviterer publikum ind i fortællingen om et af dansk musikhistories vigtigste pop/rock-orkestre.

Aktuelle foredrag

TV-2 i 1980'erne
Et underholdende og oplysende foredrag om det første årti med "Danmarks Kedeligste Orkester", hvor Morten og Mikael er guider gennem ti år med klassiske albums fra Steffen Brandt og co. som for eksempel Nutidens Unge, Rigtige Mænd Gider Ikke Høre Mere Vrøvl og Nærmest Lykkelig.
Publikum får ca. 2 timer med anekdoter, billeder, musik og videoklip.

Tænd for TV-2
En musikalsk tidsrejse for nutidens unge målrettet efterskoleelever og andre, der gerne vil lære historien om TV-2 at kende. Hør de sjove, skøre og rørende historier bag sange som De Første Kærester på Månen, Bag Duggede Ruder, Alt Hvad Hun Ville Var At Danse og mange flere.
Foredraget varer ca. 1 time og indeholder masser af billeder, musik- og videoklip..
Andre arrangementer

Livet er en TV-2-sang
Morten er ikke kun foredragsholder, men også musiker, sanger og sangskriver. Til koncertforedraget Livet er en TV-2-sang får publikum både Mortens liveversioner af en række af TV-2's mange sange og underholdende historier om, hvordan bandet har præget Mortens liv, siden han blev fan som 11-årig.
Koncertforedraget varer 45 minutter.

Quiz om TV-2 (og andre)
Til firmafester, familiefødselsdage og ved andre festlige lejligheder er en musikquiz altid et populært indslag. Med besøg af Morten eller Mikael er I garanteret en underholdende quiz for alle festens deltagere – mest om TV-2 naturligvis, men også med spørgsmål om andre af musikhistoriens største navne.
Et quizindslag varer 30-45 minutter, og inden afstemmer vi med jer, hvordan vi skal involvere gæsterne.

Lyttearrangement
Der er heldigvis stadig mange, som ynder at lytte til et helt musikalbum, Få besøg af Morten eller Mikael og lad os introducere et valgfrit TV-2-album for jer. Vi fortæller om indspilning, producere, salgstal med mere, og vi taler om, hvilke af sangene der var hits i samtiden, hvilke der stadig bliver spillet til koncerter, og hvilke der er de oversete perler.
Varighed 90 minutter.
Om Morten og Mikael
Få ved så meget om TV-2 som Morten og Mikael. Siden 2021 har de været værter på den populære podcast Vi Taler Kun Om TV-2, hvor de har udsendt en episode per album samt haft prominente gæster som blandt andre Steffen Brandt, Sven Gaul og Halfdan E i studiet, og i 2024 udgav de bogen TV-2 – Historien – Pladerne – Sangene. Det er den første bog, der udelukkende handler om TV-2, og som med masser af billeder, facts og anekdoter fortæller bandets historie fra Taurus-dagene i 70'erne og helt op til nutiden.

Priser
TV-2 i 80'erne
Musikforedrag (Morten og Mikael)
Prisen afhænger af arrangementets størrelse. Kontakt os, så finder vi den rette pris.
Tænd for TV-2
En musikalsk tidsrejse for nutidens unge på fx efterskoler (Morten og Mikael)
8.000 kr.
(plus transport)
Livet er en TV-2-sang
Koncertforedrag med livemusik (Morten)
5.000 kr.
(plus transport)
Quiz om TV-2
Musikquiz (enten Morten eller Mikael)
2.500 kr.
(plus transport)
Lyttearrangement
Morten eller Mikael præsenterer valgtfrt TV-2-album
2.500 kr.
(plus transport)
Teknik
Ved musikforedrag - Skærm og projektor samt PA-anlæg tilpasset lokalet.
Ved koncertforedrag - PA-anlæg tilpasset lokalet. Til mindre lokaler kan vi selv medbringe udstyr.
Ved quiz og lyttearrangementer - Aftales ved booking.
Vil du høre mere?
Kontakt os og hør mere om mulighederne for at få os ud og underholde om TV-2. Udfyld blot formularen, så hører du fra os inden for 1-2 hverdage. Du er også velkommen til at sende os en e-mail eller ringe.
Vi Taler Kun Om
E-mail: info@vitalerkunom.dk
Telefon: 26 74 25 09 (Mikael) / 24 65 84 10 (Morten)
Følg os på SoMe
og lyt til vores podcast

Udtalelser

"Og jeg, som troede, jeg vidste alt om TV-2, blot fordi jeg har fulgt bandet tæt siden 1981. Men nu ved jeg, at Morten og Mikael er en hel del mere informeret om alle de små og store detaljer. Nå ja … de taler jo sådan set heller ikke om andet."
Henrik Lischang

"Hvor er det dog dejligt med all-in-nørderi uden det mindste filter for utallige far-jokes. Skønt – keep em coming!"
Anna Sparre Stilborg

"Morten Rosenberg Panduro og Mikael Strøm Eriksen har allerede bevist, at det kan lade sig gøre med den fyldestgørende og ultranørdede podcast Vi Taler Kun Om TV-2, der siden 2021 har gennemgået samtlige plader samt lavet løse interviews med superfans og bandmedlemmer. En podcast, der med temmelig stor sikkerhed er det tætteste, vi kommer på et fuldgyldigt portræt af et af dansk rocks største bands."
Musikmagasinet GAFFA

"Når man selv i smug har flettet små TV-2-citater ind i sit sprog, er værterne, Mikael Strøm Eriksen og Morten Rosenberg Panduro, godt selskab. Nørdede på den finurlige måde …."




